Stabil og vækstorienteret produktionsvirksomhed i Hjørring

Brüel Systems A/S er blandt Europas førende producenter af miljøvenlige, fuldautomatiske anlæg til håndtering, vask og tørring af genbrugsemballage til levnedsmiddelindustrien, fortrinsvis i Europa og Nordamerika.

Brüel Systems A/S har eksisteret siden 1843. Vi har en stærk markedsposition og er klar til at indfri vores potentiale til yderligere vækst. Vi er stolte af at være en 100% nordjysk ejet virksomhed, hvor ejerandelene udgøres af hhv. en mindre nordjysk ejerkreds og medarbejderandele. P.t. beskæftiger vi 70 medarbejdere i Hjørring, og dertil et antal vikarer. De sidste 2 år har vi været inde i en meget positiv og kontrolleret vækstfase med 2-cifrede vækstrater på omsætning og indtjening.

Vi har et stærkt og konkurrenceorienteret værdisæt – altid med kunden i centrum. Vi tror på, at vi skal trække i samme retning, at vi tager ansvar for den fælles indsats, at vi udviser høj loyalitet, professionalisme og frem for alt fokuserer på en ordentlig og troværdig dialog med kunderne. Dette er nøglen til vores succes og den stærke virksomhedskultur, som vi har opbygget med medarbejderne som den stærkeste og vigtigste ressource.

Læs mere på www.bruelsystems.com om vores forretningsområder, kunder og den indsats vores medarbejdere yder.

For at fastholde vores ambitiøse vækststrategi, søger vi en faglig dygtig og erfaren design- og konstruktionschef, som kan bidrage positivt til virksomheden.

Er du klar til at skabe overblik – effektivisere og er du en naturlig leder? 

Som design- og konstruktionschef får du ansvaret for, at lede og strukturere aktiviteterne i afdelingen som i dag består af 5 kompetente specialister plus et antal lejet ressourcer. Medarbejderne er kendetegnede ved et stort engagement og en indgående interesse for mekanik og produktion. De nyder alle, at arbejde med kundespecifikke projekter i samarbejde med vores øvrige afdelinger.

Din opgave bliver at sikre de bedste løsninger bliver valgt – og med dit overblik over opgaver, ressourcer og virksomhedens kompetencer, at udnytte ressourcerne bedst muligt for at alle projekter kommer i mål.

Du tilbydes en nøgleposition i en virksomhed der er i rivende udvikling. Du skal med din erfaring være med til at danne rammerne for den videre udvikling af virksomheden og vi har mange store projekter undervejs.

Opgaven:

  • Ansvarlig for/bidrage til produktoptimeringer
  • Samarbejder med projekt- og operationsafdelingerne
  • Teknisk sparringspartner for egne ressourcer samt salg, projekt og produktion
  • Effektivisere arbejdsgange og anvendelse af Inventor/Vault
  • Ledelse af afdelingens medarbejdere
  • Aktiv rolle i at udvikle afdelingen og virksomheden

Din profil: 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra lignende stilling, gerne fra en international virksomhed.

  • Du har en ingeniør baggrund og er teknisk faglig stærk, som kan tilføre højere teoretisk viden
  • Du er en stærk leder med 5-10 års organisatorisk ledelseserfaring
  • Du har siddet i/haft ansvaret for en teknisk afdeling og har derigennem stor viden og erfaringer med Inventor/Vault
  • Du har stærke analytiske evner, et stort drive og evner at prioritere opgaver
  • Du har en målrettet og præcis kommunikationsform i både skrift og tale, er udadvendt med gode samarbejdsevner og en troværdig og positiv adfærd
  • Du er en dynamisk, energisk leder der arbejder meget struktureret.
  • Du ønsker at præge dagligdagen og har stort ejerskab til det, du laver.

Kom med på holdet! 

Vi tilbyder dig en plads på holdet, hvilket indebærer:

  • Et udfordrende job med stor frihed under ansvar
  • Et job som giver viden og adgang til den strategiske retning
  • Fleksible arbejdstider – men det skal gå begge veje
  • Et job i en flad organisation, hvor du har mulighed for at bidrage til udviklingen af Brüel Systems
  • Kontor og arbejdsplads på hovedkontoret i Hjørring
  • Et job med stor berøringsflade, hvor du har mulighed for personlig såvel som faglig udvikling
  • Et alsidig job i en spændende projektorienteret vækstvirksomhed med nogle af markedets absolut bedste vaskeanlæg

Vi tilbyder en fast månedsløn (herunder pensions og sundhedsordning), som er konkurrencedygtig, og tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med.

Send os din ansøgning og CV

Skulle du ønske yderligere oplysninger omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 50 50 45 15.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende, og der er selvfølgelig 100 % fortrolighed.

Søg stillingen her