Application Manager

 Besidder du en stærk og solid erfaring med teknik, og har du samtidig en god forståelse for godt købmandskab? Så er du måske Brüels Systems’ nye Application Manager.

Virksomheden

Brüel Systems A/S er blandt Europas førende producenter af miljøvenlige, fuldautomatiske anlæg til håndtering, vask og tørring af genbrugsemballage til levnedsmiddelindustrien, fortrinsvis i Europa og Nordamerika. Virksomheden kan spores tilbage til 1843 og er i dag 100 % nordjysk ejet, hvor ejerandelene udgøres af hhv. en lille gruppe investorer og medarbejderandele. På nuværende tidspunkt består virksomheden af ca. 90 medarbejdere placeret i Hjørring. Virksomheden har de seneste to år leveret solid vækst i både omsætning og indtjening, og denne udvikling fortsætter de kommende år. Brüel Systems udvider staben af Application Managers, og søger nu en teknisk profil med købmandskabet i orden.

Læs mere om Brüel Systems her.

Jobbet

Med reference til SVP Sales & Service skal du varetage den interne del af salgsprocessen, hvor du har ansvaret for at styre, koordinere og udarbejde igangværende tilbudsaktiviteter. Dette indebærer at kunne tage en teknisk dialog med sælger med henblik på at forstå og afdække kundens behov i forhold til formål, kapacitet, miljø, mv. Heraf skal du designe det overordnede vaske- og håndteringsanlæg.

Konkret dækker dette over:

  • Modtagelse/afklaring af forespørgsler
  • Udarbejdelse af løsningsforslag/layout
  • Teknisk tilbudsskrivning/salgskalkulationer
  • Ordrebekræftelser
  • Backup for sælgere
  • Intern sagsbehandling
  • Deltagelse i tests i produktionen (f.eks. test af label og vask)
  • Messedeltagelse
  • På sigt vil du få mulighed for mere kunderelateret kontakt

Som Application Manager deltager du derudover også i en 24/7 vagtordning, hvor du cirka 1 uge hver 2. måned skal stå standby med henblik på at modtage og viderestille kald, hvis kunder ringer ind for assistance.

Din profil

Du har formentlig en teknisk uddannelsesmæssig baggrund inden for mekanik, el-teknik, automation eller tilsvarende. Den konkrete uddannelse er ikke afgørende. Til gengæld er det vigtigt, at du har mindst 5 års erfaring med teknik, at du derudover er udadvendt og vant til at arbejde i direkte dialog med kunderne.

Du er velbevandret i IT, herunder MS Office pakken, ERP system (gerne Axapta) og har gerne et kendskab til 2D- eller 3D-konstruktionsprogrammer.

Du taler og skriver både dansk og engelsk på højt niveau. Kan du også tale og skrive tysk, er dette en fordel.

Som person er du:

  • Kommercielt indstillet – besidder et godt købmandskab
  • Udadvendt og en dygtig kommunikator
  • Proaktiv, energisk og selvkørende
  • Team- og samarbejdsorienteret
  • Vant til at kommunikere og samarbejde på alle plan i organisationen
  • Struktureret og resultatorienteret
  • I stand til at holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften.

Du tilbydes

Et alsidigt og udfordrende job i en attraktiv vækstvirksomhed med et verdensledende produkt. Du bliver en nøglespiller i realiseringen af de kommende års vækststrategi. Dertil et udfordrende job med høj grad af frihed under ansvar, fleksible forhold, og et job i en flad organisation, hvor du har mulighed for at bidrage til udviklingen af virksomheden.

Du tilbydes en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Søg stillingen